Hvor står vi?

Med et nyt job og tilbagevenden til barndomsbyen har været hårdere mentalitet end jeg troede.

Jeg har i januar (6 måneder siden) valgt at søge efter en ny udfordring der ændrede mit liv totalt. Jeg sagde jobbet op i Århus/Aalborg og fik et nyt arbejde i København.

Hjem til min kære familie, som jeg har savnet inderligt. Og tættere på veninderne kunne ikke have været bedre. Det var de to ting der altid har fyldt meget inde i hjertet. Hele 5,5 år har jeg boet i den skønne Skanderborg. Men savnet af at bo tættere på familien og veninder har altid været en del af mine daglige tanker. Periodevis fylder de meget og i andre perioder mindre. Men det er mest i efteråret 2013 hvor jeg sprang ud fra det søde studielivet over til fuld fart 37/5 timers job kunne jeg mærke at weekenderne pludselige er blevet mere kostbare. Her brugte jeg al mine energi når jeg drager til storbyen for at gense mine nærmeste. Men der var mange jeg skulle hilse og weekender i KBH blev altid mast sammen med flere besøg i mellem. Det betød jeg blev totalt knocked out når jeg kom hjem til Jylland og skulle på arbejde dagen efter. Det har været en af de mest hårde periode i mit liv. 1/2 år med lange transport til/fra jobbet og fulde planer for weekender. Det var slet ikke et rart liv. Jeg kunne slet intet når jeg kom hjem fra arbejde. Tøjvask voksede. Huslige rengøring udsat flere gange. Mistede lyst til ordenligt madlavning. Flere hurtige kaloriebombe retter. Det gik simpelthen ikke.

I januar dukkede der et job opslag og jeg blev godt fristet, men der var mange ting vi skulle forholde os til. Huset? Brian? Tika? Læge? Tandlæge? Og en masse andre. Til sidst blev vi enige om, at Brian blev i Skanderborg pga huset og jobbet. Jeg flyttede alene til KBH med Tika til at starte med - cirka 1/2 år - 1 år. Vi blev weekend-kærester igen ligesom for godt nok nu mange år siden :)
Vi tog en dag ad gang. Men de to første uger i KBH var ikke nemt. Jeg havde jo mine daglige rutiner og tilværelsen i Jylland som pludselig blev forvandlet fra dag 1. Bo hos forældre, lære arbejdspladsen at kende og en masse andre ting.

Men nu 3 måneder senere har jeg fået en meget mere rolig tilværelse. Det har været rigtig rart sammenlignet med for 1/2 år siden. Jeg er hurtig faldet godt til KBH. Elsker mit ny arbejde. Elsker at kunne tilbringe tiden med familien hvornår som helst. Elsker at kunne tage på spontane cafeture med veninder.

For 1 måned siden tog Brian også et af hans livs svære beslutning. Han valgte at tage en udfordring op og oprettede eget murerfirma. Han er nu også flyttet over til KBH og har opgaver til de næste 5 måneder. Brian og jeg er nu småt begyndt at kigge på huse rundt omkring på Sjælland for at sammenligne pris og område med Skanderborg.
Men det har ikke været let :(

Lige nu fylder frustrationer rundt hos os: hvor skal vi bo? Skal vi bare leje eller købe et sted? Skal vi sælge vores skønne hus i Skanderborg? Kan vi bruge det som sommerhus? Skal vi leje huset ud? Skal vi bo i Skanderborg og arbejde i KBH? (Gid det var muligt!) Vi elsker begge at bo i Skanderborg. Derfor er det utroligt svært for os at finde en lige så elskeværdig by over på Sjælland.


Vi bor nu midlertidig hos mine forældre i kælderen. Der er muligvis fundet en udlejer der gerne vil leje vores hus.

Må tiden så vise hvad og hvor vi ender hen..

2013

Vi 3 kom godt ind i 2014.

I år holdt vi nytår uden Tika for første gang. Hun blev passet hos svigerforældrene, da vi skulle holde nytår i hjertet af KBH - al de støj ville vi ikke udsatte Tika for. Skanderborg skulle være mere passende sted for Tika til selve nytårsaften - men desværre ved 17 tiden da svigerforældrene skulle ud med Tika inden gæsters ankomst kom der en raket lige ned i haven og så bum. Tika løb ind i huset og gemte sig under klædeskabet. Helt vildt bange. Men da gæsterne kom, blev hun glade og lå det hele bag sig.
Dagen efter - 1/1 2014 - hentede jeg hende og i løbet af aften affyrede der et par stykker raketter i vores kvarter og Tika udviste lidt angst-signal og gemte sig. Men følgende dage var hun helt sig selv igen. Vi krydser fingrene for, at hun ikke bliver bange igen til den næste nytår. Vi må nok træne hende med lyd-cd og evt give hende angstdæmpende medicin til næste gang. Men det får vi at se.


Året 2013 har været et begivenhedsrige år.

Året startede med et turbulent halvår hvor jeg skrev bachelor og samtidig arbejdede 18 timer om ugen. Det gør jeg aldrig igen :) motivationen var næsten udtømt at jeg en periode slet ikke kunne skrive noget for jeg hellere ville arbejde fremfor at skrive. Det var sjovere at arbejde. Heldigvis fandt jeg selvdisciplin tilsidst og fik det overstået.
Juni 2013 kunne jeg endelig kalde mig selv for en socialrådgiver. Og fik et dejlig job trods den lange transport.

Den sidste halvår gik lidt for vildt. Jeg huskede det som det triste halv år. Tika fik diagnosen OCD og skulle på medicin samt meget stimulering træning. Mistede min farfar. Startede på fuldtidsjob og den lange transport tid huggede al min fritid - at jeg næsten ingen fritid havde.
Det var køre, arbejde, køre, gik lange tur med Tika, aftensmad, sove - gentageligt hver dag.
Men jeg elskede arbejdet. Nye udfordringer, en varierende hverdag og spændende opgaver. Lige mit drømmejob når man ser på arbejdsmæssigt udover den lange transport.

Udover de negative havde vi også haft positive og glade stunder i 2013 bla. den store "færdig uddannet" fest der blev holdt i vores have, ferie i Alanya og at have min dejlig familie på besøg fra København i juledagene.

Ser frem til et nyt år med nye udfordringer. 2014 byder os velkommen med en ny livsstil - en forandring der vil glæde os begge. Måske primær mig :)

Ang. Tikas OCD - hun har det meget bedre nu og kiggede mindre efter skygger. Man kan ironisk sige, at hun bliver rask om vinter men syg om sommer. Nu nedtrappes hendes dosis af medicin, at hun indtage et tablet dagligt (før 2). Om 1 måned, nedtrappes det igen ned til hver anden dag. Så på sigt - om cirka 2 måneder stopper hun med medicinen. Så ser vi an hvordan hun har det om sommer. Jagter hun igen efter skygger - så skal hun have medicin igen. Måske skal hun have medicin hver sommer.
Ellers er hun en lille sund og rask hund. Dog er hun en ægte B-hund! Hun kan finde på at sove rigtig længe om morgen - helt frem til 12 tid! Fra en lille energisk ADHD hund til en sovetryne. Men dejlig er hun stadig. Når vi er i skoven, er hun som sædvanlig fuld af energi. I skoven er hun på hjemmebane.



























Sendt fra iPhone