Har jeg virkelig fødselsdag idag? Sådan føles det ikke.. Vågnede op til en regnfulde dag, var det fordi jeg har været uartig? Eller var det en anden årsag der ventede mig senere på dagen?
Men dagens optur var, at det var kun 1 lille times undervisning på skolen - bedre kan det ikke blive :)
Efter en tur på skolen, skulle jeg lige forbi Århus Universitets hospital og få taget blodprøver i forbindelse med min kroniske tarm sygdom. Desværre har jeg været præget af lidt stress i de sidste tid (praktikopgaven, Globen Ungdom, overgangen fra 4. til 5. semester har været meget ustruktureret - samt den fornylig skriftlig opgave), der forårsager til at betændelsen i tarmen blusser op igen. Derfor ville jeg få taget blodprøver idag, så jeg kan ringe ind til tarm-afdeling imorgen for at høre om jeg skal øge min medicin dosis eller lign.
Men det endte med at Bylaboratoriet (et sted hvor man kan tage blodprøve) ville ikke tage blodprøver af mig uden en aftale med tarm-afdelingen og de sendte derfor mig op til tarm-afdelingen.
Der skulle jeg tale med en bøsset sygeplejerske om hvordan min tilstand var pt. Det var svært for mig at vurdere, fordi betændelsen var kun lige begyndt, men jeg følte mig ellers rask og tip top. Har prøvet noget endnu værre engang.
Men på en eller anden måde sendte han mig videre til en overlæge, som ville undersøge min tarm akut! AKUT! tænkte jeg. Jeg følte mig alt for frisk til at skulle have en tarm-undersøgelse!
Lægen sagde at han var godt klar over at det var min fødselsdag, men han vil gerne gennemføre undersøgelsen idag for at finde ud af hvor præcis betændelsen ligger i tarmen, så de kan give mig den rigtig behandling fra starten og jeg vil gurtig blive rask igen snart. End at skulle prøve flere forskellige behandlinger som måske ikke vil komme til at virke, så bliver betændelsen forværret med tiden..
Og det var også hans sidste dag idag. Imorgen bliver han færdig som specialist og skal derefter arbejde i Herning. Derfor vil han gerne undersøge mig idag. Det var imod alle odds, men jeg var nødt til at gå med til det.
Undersøgelsen forløb sig meget bedre end sidste gang (lidt over 1 år siden) og han var meget rolig og professionelt. En kikkert-slange gik igennem tarmen via endetarmen. Der kunne han se at betændelsen lå helt oppe, langt fra endetarmen. Og det vil betyde at jeg skal have binyrebarkhormon /prednisolon, for at kunne behandle betændelsen. Det er en af de stærkeste medicin folk kan få. Dette medfører desværre bivirkninger, nemlig måne-ansigt. 1 år siden har jeg været igennem det samme og det endte med at min ansigt blev lidt oppust. Jeg tog meget vægt på og svor at det var den sidste gang jeg nogensinde skulle være igennem!
Men desværre skulle jeg gennem samme omgang igen :( Den værste fødselsdagsgave nogensinde..
Men endnu værre, fortalte han at jeg skulle indlægges i 5 dage, mens jeg bliver behandlet med binyrebarkhormon. Ikke ambulant - men INDLÆGGES... Hvor uheldig kan man være på sin fødselsdag? Men han sagde at jeg skulle vente med at indlægges imorgen, for jeg skulle jo hjem og fejre min fødselsdag først. For engangs skyld var han sød.. Men desværre passer det mig slet ikke på nuværende tidspunkt. På onsdag skal jeg forberede fremlæggelse af opgaven med min gruppe og på torsdag skal vi fremlægge opgaven. I næste uge har vi nogle obligatorisk fag som vi skal deltage i. Så jeg kan slet ikke tage fri i denne eller næste uge - ihvert fald ikke før først til sommerferie!
Han kunne godt se at det var en dilemma.. Så gik han for at tale med en anden læge. Et stykke tid senere vendte han tilbage og fortalte at han har 2 fødselsdagsgaver med til mig:
1: Du skal ikke indlægges
2: Du skal ikke have binyrebarkhormon/prednisolon
Jeg blev godt nok forvirret og ville lige sikre mig om han talte sandt? Han fortalte at hans kollega havde lige fortalt om en ny behandlingsform uden bivirkninger. Og den har de tænkt at lade mig prøve. Men denne behandlingsforms bivirkning er at den nedsætter min immunforsvar. Det vil sige at jeg kan let blive syg - især hvis jeg allerede er lidt syg indeni. Det drejer sig primær om tuberkulose.
Derfor skal jeg være igennem mange forskellige undersøgelser før jeg kan begynde på denne behandling. Behandlingen hedder remicade
og er et biologisk lægemiddel til behandling af alvorlige sygdomme.
Så imorgen skal jeg foretage en røgten fotografering af mine lunger og derefter få taget blodprøver for tuberkulose og diverse. Hvis alt går som det skulle være, så begynder jeg på remicade behandling allerede på fredag. Og så igen 2 uger efter og derefter hver anden måned - i ½ år. Så skulle man håbe på at den har en god virkning på tarmen og jeg ikke vil få tilbagefald igen i lang tid.
I kan lige tro jeg bliver lettet :) Ingen prednisolon!!! :) Lad os nu se hvordan remicade virker på mig.
Men havde ellers haft en god aften med kæresten og svigerfamilien. Fik gode gaver. Og fik også snakket med mine forældre. Så dagen endte alligevel godt :)
FACTS:
Jeg fik diagnosen Colitis Ulcerosa i sommer 2009, efter en lang tid diarre med blod.
Sygdommen er uhelbredelige og lægerne forskere stadig indenfor området, men har endnu ikke fundet ud af hvorfor eller hvordan sygdommen dukker op og hvordan man fjerne den. Man er nødt til at leve med sygdommen resten af livet - derfor kaldes det for kroniske sygdom.
Mere om sygdommen: http://patienthaandbogen.dk/mave-og-tarm/sygdomme/colitis-ulcerosa-2241.html
