Min verden fik pludselig en omdrejningspunkt. I dette øjeblik glemte jeg, at jeg var ved at printe eksamensopgaverne ud. Citatet "hun giftede sig med Peter Lundin" tog hårdt på mig.
Ja det lyder vildt skræmmende! I februar fik vi en ny pige i klassen, som har været på barselsorlov i halvt år, derfor begyndte hun på 5. semester sammen med os ( i virkelighed skulle hun have været på 6. semester).
Vi begyndte først at præsentere for hinanden for 1 måned siden, efter et tilfældet lotteriet, kom vi ind i den samme arbejdsgruppe. Vi skulle have været 5 personer i gruppen, men en valgte at stoppe og de 2 andre havde allerede fundet en arbejdsgruppe fra den anden klasse. Så det endte med at det blev kun os 2 alene. Vi kom ret godt med hinanden og svingede ret godt sammen! Vi kunne sagtens finde ud af at samarbejde over mail - i stedet for at skulle mødes fysisk når der ikke var skema på skolen. Og når vi samarbejdede på skolen med tolk, forløb det så flydende. Hun var nem at snakke med, især når kommunikationen foregik via en tolk. Hun spurgte overhovedet sig ind om hvordan dit og dat at være døv. Det var bare ligesom naturligt for hende. Tolken var bare min hørelsen - ifølge hende.
Det var en rigtig dejlig oplevelse, når jeg i forvejen aldrig havde været besejret for at skulle samarbejde med nye ansigter, for så skulle det hele starte forfra; præsentere mig og min interessante universelle.. I samfundsfag eksamensopgave havde vi haft nogle rigtige gode sparringer omkring teoretiske valg overfor mail.
Men al de idylliske forestillinger om vores velfungerende samarbejde resten af semestrene fremover - brasede på et lille øjeblik!
Efter opgaven blev færdigskrevet, tilføjede jeg hende som ven i FB. Det var på tide tænkte jeg. Og der fandt jeg ud af, at jeg kendte en som i forvejen er venner med hende i FB og tilfældigvis var vedkommende online. Så skrev jeg til vedkommende og spurgte til hvordan de kendte til hinanden. Vedkommende svarede, at de gik i samme klasse før. ( ja selvfølgelig hvor dum kan man være?! Derfor var det helt naturligt for hende at tale med en døv...! :) men så skrev vedkommende noget som fik mig til at glemme alt om hvad der skete rundt omkring mig. Jeg blev mundlamt og chokerende i et øjeblik..
Al mine forestillinger om hende passede overhovedet sig ikke ind i billedet! Jeg turde ikke tro på det. Men så fik jeg besked på, at skulle prøve at google..
I mediernes sider var der mange billeder af hende, som jeg var begyndt at synes ret godt om.. Vrangforestillinger om er hun helt normalt? Er hun psykopat? Er hun ... Dit og dat.. Dukkede op i hovedet. Jeg kunne ikke og ville ikke tro på det! Så kiggede jeg efter billeder i hendes idylliske familielivet i FB... Kæft mand.. Er det virkelig hende der havde giftet sig med en vis Peter lundin?!
Havde hun ændret sig siden? Men alligvel.. Hvordan kunne man elske en mand der er den farligste forbryder?! Og især at lære ham at kende gennem brev-korrespondancer og efterfølgende giftede sig med ham uden at have mødt ham i virkeligheden!?
Ifølge hende selv (i mediernes hjemmeside), manipulerede Lundin hende. Han havde en gode tale-evne der gjorde at hun glemte alt om hvem han var i virkelighed. Men alligevel...
Nu sidder jeg og tænker hvordan jeg vil reagere når jeg ser hende? Jeg har besluttet mig for at glemme alt det hvad jeg læste om hende, men bare lære hende bedre at kende som den person jeg mødte første gang. Så må tiden vise om hun er en helt normált eller om hun er.... Gak gak?? :)
Lidt scary... Men man må tage udgangspunktet i den fælles referenceramme I to har dannet som studiekammerater. Synes ikke at man skal dømme, men prøve at forstå. Siden hun ikke har nævnt det, så er det jo tydeligvis noget hun helst vil glemme.
SvarSletUha - forstår at du blev chokeret over opdagelsen! Men jeg tror hun er blevet godt og grundigt manipuleret af den psykopat - hun er vist ikke den eneste pige der faldt for ham og jeg er ret sikker på at hun fortryder det i dag og måske endda er flov over det? Synes det vil være synd hvis folk vil dømme/straffe hende ud fra det, hvis hun egentligt at sød nok. Jeg tror jeg først lige skal sluge det og derefter tage udgangspunkt i min første indtryk af hende, - altså hvis det var mig... Alle har jo en fortid :-)
SvarSletHvis du tør kunne du måske få aflivet dine spekulationer ved at konfrontere hende med din viden, så kan du måske få hendes version af det? Det vil nok bløde lidt op for jeg ksn forestille mig det måske vil være ret akavet at arbejde sammen med hende fremover når dette sidder i dit baghoved? :-)
SvarSletTak for jeres tanker :)
SvarSletTja jeg kender hende knap godt nok til at kunne spørge ind om det.. Men jeg regner med at jeg kommer til at samarbejde med hende mere i det næste semester, så hvem ved en dag dukker emnet op? :)