onsdag den 26. juni 2013

Job i huset


Har været til jobsamtale i eftermiddag hos Aalborg CFD vedr døvekonsulent stilling i Aalborg/Aarhus. Jeg blev godt nok nervøs og fik underlig fornemmelse i maven efter samtalen. Senere på aften midt i skoven under luftning med Tika, ringede chefen via FaceTime og spurgte om jeg stadig var interesseret i jobbet. Ja svarede jeg - så ønskede hun mig tillykke med jobbet :)

Skal starte d 15 august.

Skyndte mig hjem og fejrede med manden :)




Havde også haft en fantastisk fest i lørdags hvor familie og venner fra både fjern og nære kom. En lang men rigtig super god dag trods regnvejret.
















Sendt fra iPhone

mandag den 17. juni 2013

I did it!

Idag er det præcis 1 uge siden jeg bliver færdiguddannet. Et af livets milepæle er opnået. Nu er det næste skridt: søg et job! En del ansøgninger er blevet sendt ud. Der var mange ting der skulle ordnes, bla jobansøgning, meldt mig nyudannet til a-kasse, fagforening, sender massive mails og scanne forskellige dokumenter bøvl til fagforeningen samt jobcenteret. Nu skulle det hele vist være på plads.. Det er altså en rent bureaukratisk overgang fra studielivet til voksenlivet.. Tro mig, der er meget administrationsarbejde!

Eksamen forløb sig godt. Censoren sagde slet ikke eneste ord. Læreren spurgte en del til min opgave. Jeg forsøgte svare så godt jeg kunne. De synes min opgave var ret interessant og havde mange gode vinkler og tanker omkring emnet, men der manglede en del i opgaven. Fik et fin 7 tal. Er godt tilfreds med det, selvom jeg selvfølgelig havde håbet en lille pil op. Men jeg havde på en fornemmelse at det blev et 7 tal og så ramte det lige i plettet :)

Jeg har siddet og tænkt på i sidste uge over hvad mit næste mål bliver udover at finde et job. For nu føles det lidt underligt at jeg ikke har et mål at stræbe mig efter. Derfor har jeg truffet en beslutning:
I år er mit mål: at gennemføre Eremitageløb på 13,3 km (d. 6 oktober) og prøver at få en bedre tid end sidste år.
Næste års mål (2014): gennemføre halvmarathon (21 km)
Året efter (2015): eventuelt gennemføre marathon (42 km)

Om jeg opnår dem, må vi se tiden ad :) Men allerførst skal jeg anskaffer mig et par ordentlige løbesko!

På torsdag holder min klasse en afslutnings fest inkl. middag. Det glæder jeg mig til. Dejlig at få det afsluttet på en godt måde. Jeg har en rigtig god klasse, selvom jeg ikke har en tæt tilknytning til dem, men vi har haft mange gode samarbejdstunder ifm. opgaveskrivning og ses en del til privat sammenkomst..Så dem skal jeg altså få sagt ordentligt farvel til :)


På lørdag holder jeg en bragt af havefest med mine nærmeste og det ser jeg frem til - må vejret være med os!!  :)


fredag den 7. juni 2013

Tror jeg har ved et uheld kommet til at spise et par larve forleden... For lige nu kan jeg mærke et par sommerfugle der flyver desperat rundt i maven uden at kunne finde nødudgangen. Eller er det fordi jeg er lidt smule nervøs? :)

Denne weekend er formentligt min sidste weekend som studerende. Lige nu står jeg med en blandede følelser igen - der rummer af både vemodighed og glæde.. Vemodig over at snart slutte den trygge ramme, samt at skulle komme ud i den "store" verden.. Men samtidig glæde over at komme af med al de "sure pligter" såsom lektier, opgaver og eksaminer..

Idag har jeg fået lavet dagsorden til eksamen og afleveret den på min vejleders dueslag. Her i weekenden skal jeg bare læse al de stoffer der hænger sammen med min opgave og prøver at huske dem udenad.

Mandag formiddag venter der en fin titel på mig.. Bare det nu forløber sig godt og at jeg bestå eksamen - så vil jeg være fuldstændig tilfreds :)

Jeg har haft en rigtig god uge i denne uge. I weekends var Brian og jeg til hans barndomsvennens bryllup - kæft mand det var en fantastisk smuk og uforglemmelig dag.
Lidt billeder fra brylluppet her:














Onsdags havde jeg og en veninde fri (takket være grundlovsdag) og vi handlede stort ind i Tyskland til vores kommende dimitterede fest.







Vejret har været dejlig i denne uge og en del af mit haveprojekt er blevet opnået/færdiggjort - nemlig at sætte bål-pladsen i stand. Her er et før og efter billede




EFTER












Alle de nye genstande og planter er fra IKEA - meget billige. Bålfadet er købt hos Jem&Fix til omkring 295 kr. Jeg er helt vilde med de sorte lænestole fra IKEA <3 Glæder mig til at tilbringe sommeraftener i bålpladsen uden de "dårlige-samvittigheds-tanker-om-at-ikke-sidde-og-læse-lektier/eksamen" :)

Location:Sidste weekend som studerende

torsdag den 30. maj 2013

Kostomlægning

Jeg er begyndt at følge opskrifter fra 2 bøger med opskrifter/ kost primær rettet til folk der ikke tåler gulten(mel), men også til folk der prøver at leve uden gulten. Også til dem der har kroniske tarmsygdom, som mig eller bare irritabel tyktarm. Mavefornøjelsen har det faktisk meget bedre uden indtagelse af gulten og i nogle tilfælde laktose også. Men den anden bog som jeg har lige fået, har mange fantastiske opskrifter og mætter helt vildt godt.. Igår forsøgte jeg at følge opskriften helt fra morgenmad til aftensmad og de var utrolig lækre og mættede sq godt.







Morgenmad: græsk yoghurt med hjemmelavet musli + frugt og blødkogt æg (desværre ikke så blødt som jeg havde håbet på :() og æg-kaffe (alternativ af kaffe latte).. Smagte godt men foretrækker stadig original kaffelatte.







Frokost gultenfri brød (smager fantastisk!) med hjemmelavet æggesalat.

Aftensmad gultenfri lasagne. Mums! Overskuddet har jeg spist til frokost på arbejdet idag.

Jeg bliver godt nok positive overrasket over bogens opskrifter. Bogens titel er endda sandt.


Sendt fra iPhone

fredag den 24. maj 2013

København - frels mig..

Er på vej til kære KBH med farmand. Han har været i Århus idag for at besøge farfar på plejehjem, så jeg hopper med ind i bilen og følger ham hjem. Skal holder min anden Tupperware demo iaften hos mor. Har slæbt masse ting med. Det blir hyggeligt. I færgen bestilte jeg iskaffe/latte af ingen ringere end Baresso :)

Igår arbejdede jeg igen efter 4 ugers pause og kæft mand jeg var helt færdig da jeg kom hjem. Jeg arbejder stadig 18 timer hos CFD frem til 31 juni. Så derefter skal jeg søge efter et job :) Men det orker jeg ikke tænker på nu. Skal først få den sidste eksamen gjort :)

Men kan mærke at min humør er blevet lidt bedre idag. Har været i skolen idag til eksamensvejledning lektion og derefter kommer der folk fra DS (Dansk Socialrådgiverforening) og FTF-A (A-kasse) og informerer os om medlemskabet, dagpenge osv.
Det har været en rigtig god dag. Og lærerigt. Fik boller, kaffe og the samt en fin taske. Love it. Pludselig behandler de os ikke som studerende men nærmest som professioner. De roste os for vores kommende fine titel og at vi har taget den bedste uddannelse med en meget bredt jobmuligheder bla bla. Det var faktisk lidt rart at høre på, men samtidig lidt smule skræmmende :)

Det føles lidt underligt at skulle snart slippe af med de trygge rammer og takster fra SU. Men glæder mig til at tjene rigtig løn engang :)

Men allerhelst glæder jeg mig rigtig meget til at tilbringe weekenden med familien og veninder, lige hvad jeg trænger til :) På søndag skal jeg til hundetræf i Vejle. Det blir en travlt men hyggeligt weekend. Tror lige, at det er først nu jeg kan begynde at nyde den lille frihed jeg har :)











Sendt fra iPhone

torsdag den 23. maj 2013

Om min opgave

Her vil jeg gerne forklare lidt om min opgave og hvad jeg har fundet mig frem til resultatet.

De utilpassede unge døve - hvor går de hen?
Jeg har valgt at skrive om utilpassede unge døve. Utilpassede unge er et begreb der hentyder til en gruppe, der ikke kan indpasse sig i den almindelige dagligdag. Måske er det blot vores samfund, som ikke er tilpasset deres behov og ønsker? Det er den gruppe, der er i mediernes søgelys og vi som professionelle har løbende diskussioner om hvordan vi takler de, selvom deres antal ikke er særlig højt.
Det er dem, der ikke ved, hvad de vil, dem med de ”urealistiske” drømme og visioner. Dem, der bliver kaldt
urolige, ballademagere, gadebander,vilde piger, adfærdsvanskelige og kriminelle unge. Det
er nogle af
de unge, vi kalder 'de utilpassede unge' i Danmark. Fælles for dem er, at de ofte bliver beskrevet som uromagere, der skaber utryghed på skoler, institutioner, gader og stræder. Men også at mange af dem lever et liv med lavt selvværd, ringe støtte fra voksne og eventuelt meget vold.


Når der er tale om utilpassede unge døve, ser vi ofte unge, der opfører sig præcist på samme måde som hørende utilpassede unge. Den eneste forskel er, at de ikke kan høre og bruger tegnsprog. De er derudover også en minoritetsgruppe og er derfor ikke så synlige som hos hørende. 
Utallige gange har vi i medierne læst om, at etniske unge med en upassende adfærd er en del af samfundets sociale problemer. Der findes mange undersøgelser og teorier om denne gruppe. Men hvad med de unge døve? På landets få døve skoler samt efterskole og højskole oplever man i stigende grad, at denne gruppe mangler forståelse for de sociale samspil og udviser en udadreagerende adfærd.
Der er få undersøgelser indenfor området. Måske skyldes det, man ikke opfatter problemet som et socialt problem. Eller måske fordi man tænker, at det er fordi, de er døve.


Gennem min praktik og på mit tidligere og nuværende job er jeg stødt på forskellige sager om utilpassede unge døve. De har oplevet forskellige barrierer gennem barndommen, hvor en del påvirker deres adfærd i dag. De skaber uroligheder i skolen. De trodser, hvad lærere og pædagoger siger. De laver hærværk i og udenfor skolen. De forstår ikke, hvordan man opfører sig. Derfor har jeg skabt en hypotese om, at deres opførsel har rødder i de samme barrierer, som unge etniske drenge oplever. Etniske unge oplever måske ofte, at deres forældre ikke forstår den verden, deres børn lever i Danmark. Unge døve oplever måske, at deres forældre ikke forstår den ”døveverden”, som de unge lever i. De føler sig måske udstødt fra samfundet og oplever en manglende forståelse for deres sprog og kultur, da de vokser op med flere sprog. De har begge et modersmål som det primære sprog (arabisk eller tegnsprog), dansk som sekundær sprog og så engelsk som tertiær sprog. Og eventuelt tysk som fjerde sprog. Deres modersmål er et minoritetssprog i Danmark. Dette kan føre til, at de unge døve har svært ved at læse eller skrive dansk ligesom etnisk danske unge. Hvis deres forældre ikke forstår eller kommunikerer tilstrækkeligt med dem eller ikke kan hjælpe dem sprogligt, vil de ikke opnå en optimal sproglig
udvikling. Dette ses, når man overfører grammatiske regler fra det ene sprog til det andet. Når de unge føler sig udelukket, kan der opstå en identitetsmæssig usikkerhed og en følelse af marginalisering, og de skaber en subkultur, der giver en følelse af identitet og forankring i en hård verden.
Det resulterer i, at de danner bander eller grupper, med konflikter og stridheder, egen moral, regler osv. Årsagen til, at jeg fravælger at sammenligne de unge døve med unge hørende (danske) skyldes, de ikke oplever de samme sproglige og kulturelle forskelligheder, som unge døve og etniske unge oplever.


Jeg oplever også gennem min praktik og arbejde, at kommuner har meget lidt kendskab til døves muligheder og ikke tager de unges adfærd seriøst. Skyldes det, at de føler, det er synd for de døve? Hvorfor er der ikke et skærpet fokus på at forbedre deres adfærd, ligesom man gør med unge etniske, hvor politi og kommune samarbejder om projekter omkring de unge? Er det fordi, der mangler viden om døveområdet? Jeg forestiller mig, at deres adfærd er et udtryk for, at de har store vanskeligheder med ikke at blive forstået og accepteret. I værste tilfælde kan det føre til misbrug, kriminalitet m.m. som kan føre til yderligere problemer.

Jeg har benyttet mig af 3 teorier i opgaven: 
1: Erving Goffmann og stigmatiseringsteori
2: Urie Bronfenbrenner og udviklingsøkologiske systemteori
3: Axel Honneth og anerkendelsesteori

I min analysedel, er jeg kommet frem til, at min målgruppe ikke har haft en optimal kommunikation og relation gennem deres opvækst. Der har den konsekvens, at de ikke føler sig anerkendt og at de ikke har lært væsentlige sociale spilleregler, normer og vilkår. Min antagelse om, at deres udadreagerende adfærd skyldes kommunikationsbarriere og manglende relation i opvæksten er verificeret gennem opgaven. Man kan faktisk sammeligne dem med unge etniske. 

Min forslag til løsning/indsats til de unge er, at man ændrer strukturen og etablerer "sømandsmodellen" på institutioner / skoler, hvor man ansætter mænd der tør arbejde med denne type gruppe unge døve og man arbejder tæt kontakt med dem 24 timer i døgnet. Så får de unge mulighed for at danne nye relationer, identiteter og rollemodeller - hvilket de har manglet i barndommen. Samt giver dem mulighed for at udvikle sig gennem empowerment.

Navnet på min titel: De utilpassede døve - hvor går de hen?  har jeg valgt fordi der findes ikke et rigtig optimalt tilbud til netop denne målgruppe her i DK. Og kommuner har heller ikke meget kendskab/viden til deres muligheder. Gør man ikke noget ved dem, er der en risiko for at de kan udvikle sig til sociale problemer. Er der ikke et sted hvor de kan få hjælp - hvor skal de så gå hen?
Nu venter jeg spændt på at høre hvad læreren og censoren synes om opgaven. Læreren har sagt til mig, at det er en interessant opgave for hun ved heller ikke selv hvad hun vil tilbyde de unge døve drenge. Hun har ingen kendskab til døveverden. Så hun er meget interesseret i at vide hvilke indsatser jeg har fundet mig frem til. Håber hun er med på ideen ;)  





















Afleveret

Færdig med bachelor. Er jeg virkelig færdig? Har jeg gjort godt nok? Skulle jeg have valgt den anden teori? Skulle jeg have fjernet dette afsnit? Alle de forstyrrende tanker pirrer mig. Søvnunderskud indhentes. Tomhed vokser indeni. Jeg kan sige jer, det er ikke sjov. Jo det er sq dejlig at få det gjort! Jeg er glad for opgaven. Glad for det emne jeg har valgt. Spændende. Men at skulle arbejde intensiv i nogle uger i træk og holde vågne 24 timer i døgnet for at skulle nå de allersidste fluekneppede ting. Også pludselig skal man ikke gøre noget længere. What the fuck. Det er sq ikke rart. Det forkorter menneskelivet. Seriøst. Jeg havde glædet mig meget til at skrive. Glædet mig meget til at aflevere opgaven. Glædet mig meget til at slutte skolebænken og så komme ud og arbejde! Men nu er alle disse følelser pludselig væk. Det er ufattelig. Nu er jeg totalt KO, skrøbelig, usikker og fortvivlet. Den opgave er altså farlig. Den har ødelagt mit liv :(

Ej, det er sikker en helt normalt følelse.. Sådan er det bare i "starten" - om 1 uge vil jeg komme mig over den og fokusere på at forsvare opgaven. Om 2 uger brænder jeg alle noter, papirer, mapper og alt muligt. Om 1 måned hopper jeg glad rundt med eksamensbeviset i hånden :)

Mandag aften ville jeg begynde med at ordne fodnoter. Men kæft mand det tog evighed! Gik først i seng kl 5 og vågnede igen 1 time efter. Så knoklede jeg resten af dagen med at finpudse hver afsnit og ordner layout samt forsiden. Efter at have printet hele opgaven ud, sagde min mavefonemmelse lidt imod. Sys det var et eller andet galt. Men jeg afleverede den til Vesterkopi. Aftalte at jeg skulle hente dem klar næste dag kl 10. Så kan jeg nå at aflevere dem inden kl 12. Men om aften fandt jeg ud af, at man skulle printe på begge sider af papiret og ikke kun en side af papiret. Aha det var derfor min mavefornemmelse var ikke helt iorden. Men jeg kunne ikke gøre noget end at vente til onsdag tidligt morgen hvor jeg kørte på arbejdet og printede nye eksemplarer ud igen med trykt på begge sider og forsøgte at ringe til Vesterkopi i håb om at de ikke var gået igang med at samle opgaven sammen i spiral. Det nåede de ikke - gudskelov for det. Så skynde mig jeg hen til Vesterkopi og afleverede 4 nye eksemplarer. Damen smilede og sagde at de kunne være klar om 20 min. Wauw det gik bedre for mig den dag end forrige dag, selvom det regnede helt vildt.. De 20 minutters vente tid tilbragte jeg i den nærliggende McDonalds og drak cafe latte og forsøgte at slappe af. Da jeg skulle hente opgaven, mødte jeg Lundins ex kone - hun skulle også hente hendes opgave der med 2 andre studiekammerater. Lidt dejlig at have selskab. Da det blev mit tur, hentede jeg 4 flotte eksemplarer af opgaven. Denne gang var min mavefornemmelse med mig. Så kørte jeg i regnfulde vejr til skolen og afleverede dem. Endelig! :)

Om eftermiddag nød jeg og kæresten jordbær tærte.